Justitsminister Søren Pape Poulsen indledte sit besøg i Ringkøbing med at slå fast, hvor heldige vi er at bo i smørhullet Danmark.

- Det går godt. Krisen er slut. Ledigheden er lav. Det går rigtig godt i Danmark, men selvfølgelig er der ting, vi kan gøre bedre. Men jeg indleder altid med at sige, at vi faktisk har det godt her, for det kan man godt nogen gange glemme, sagde han til de mange elever.

(fortsætter under billedet)

Derudover var indledningen en gennemgang af den Konservative ”grønspættebog” med snak om lov og orden, straf og kriminelle, inden ordet blev givet frit, og eleverne fik mulighed for at stille spørgsmål.

Det resulterede i, at den scenvante politiker blev stillet spørgsmål om praktisk talt alt mellem himmel og jord – men det tog ministeren i stiv arm.

- Vil det ikke være bedre for Danmark at øge samarbejdet med EU, så vi får lettere adgang til kvalificeret arbejdskraft?

- Er det ikke problematisk med en kronprins i IOC i yderligere otte år?

- Hvorfor skulle Prins Henrik ikke kaldes konge? 

Ministeren er vant til at agere i store forsamlinger og svarede beredvilligt på alle spørgsmål, som kom i en lind strøm:

- Hvordan hænger jeres ønske om at være grønne sammen med de nye bilafgifter?

- Blander I ikke religion og politik sammen i det nye maskeringsforbud?

- Hvad er dit syn på straf?

Nu var det jo Justitsministeren, der besøgte gymnasiet, så han var især glad for at tale om kriminelle og om straf:

- Straf er vigtig i forhold til offeret og ikke i forhold til gerningsmanden. Det bedste er selvfølgelig, hvis kriminelle bliver rehabiliteret i fængslerne, så de ikke laver mere kriminalitet, men nogen er så kriminelle, at de bare går ud og fortsætter. Derfor skal de hårde kriminelle have en hård straf – og det skal de af hensyn til offeret, slog han fast.

Stor spørgelyst

Spørgsmålene fortsatte.

- Har Konservative overhovedet indflydelse, eller gik I bare i regering for at støtte Venstre?

- Er det ikke et problem, når så mange lokalpolitikere skifter parti, efter de er blevet valgt ind i et byråd?

- Skulle vi ikke hellere bruge vores penge på de hjemløse end på de udlændinge, der kommer ind i landet?

Søren Pape svarede:

- Det er vigtigt, at vi adskiller de to ting. Asylpolitik er én ting, EU-indvandring er en anden ting, og de to ting har ikke med de danske hjemløse at gøre. De danske hjemløse er ofte andre typer, end man forventer. Mange hjemløse har mistet grebet om deres liv og passer ikke ind i de kommunale systemer. Derfor har de brug for én kontaktperson, der kan hjælpe dem igennem de forskellige forvaltninger. Socialminister Mai Mercado kommer derfor med en ny hjemløse-strategi, der vil hjælpe de hjemløse til bolig og job. Og det handler ikke om asylansøgere, slog han fast.

Efter en time med mange spørgsmål, måtte den konservative politiker, der havde tre lokale byrådskandidater med på tur, videre på dagens tur – og eleverne vendte tilbage til skoledagen.

Justitsministeren kom forbi