Nogen tager ud og tjener penge for at rejse jorden rundt og se flotte vandfald, bestige bjerge eller se USA fra en cabriolet. Andre bruger deres studentereksamen til at gå i gang med drømmeuddannelsen. På Gymnasiet HHX Ringkøbing venter Tanya Nørgaard Ibsen og Anouk Nijmeijer på at skulle til Tyskland som en del af PIU – Praktik i Udlandet.

- Tysk er mit yndlingsfag, så da jeg hørte om PIU, tænkte jeg, at det var en fed mulighed for at få nogle udfordringer i mit sabbatår, fortæller Anouk Nijmeijer fra Stadil.

For Tanya Nørgaard Iben var PIU også en velkommen mulighed:

- Jeg vil gerne opleve noget nyt og udvikle mig som person. Jeg vidste ikke lige, hvad jeg ville efter eksamen, så da jeg så, at Berlin var en mulighed, søgte jeg det, fortæller hun.

Lønnet praktik

PIU er et program for elever på handelsgymnasier og handelsskoler. Det giver mulighed for i løbet af et år at få en godkendt (og lønnet) uddannelse som salgs- eller kontorassistent i flere tyske byer.

- To elever, som blev studenter sidste år, er i Tyskland nu. De har været der et år, men begge har faktisk forlænget deres ophold med endnu et år, fordi de er så glade for at være der, fortæller Per Lützen, tysklærer på Gymnasiet HHX Ringkøbing.

Skolen har tidligere været en del af PIU-programmet, men dalende efterspørgsel gjorde, at man i nogle år ikke tilbød eleverne den tyske mulighed. For et par år siden havde Per Lützen så igen elever med til Berlin på studietur, og her efter blev flere elever interesserede i den spændende mulighed. Det fik skolens ledelse til at skynde sig med at blive en del af PIU igen, så eleverne igen kunne få chancen:

- Det er meget berigende som tysklærer at sende eleverne af sted, så de kan lære sproget på den eneste rigtige måde; ved at være der. Jeg har stadig kontakt med dem, der er der nu, og det er virkelig motiverende at have den kontakt også, siger Per Lützen.

Gode oplevelser

For Anouk og Tanya gælder det nu om at få studentereksamen i hus og ellers blive klar til afgang, så de kan møde på arbejde midt i august.

- Jeg skal arbejde hos Intel i München, hvor der er 30 PIU-elever. Der er både danskere og hollændere, men jeg er der for at opleve Bayern, dialekten og lære det tyske at kende, så det glæder jeg mig til, siger Anouk Nijmeijer.

Tanya Ibsen skal til Berlin, hvor hun skal arbejde i NorrDesign Outlet som salgsassistent-elev. Her er der kun to PIU-elever, men Berlin er fyldt med både oplevelser og unge:

- Jeg har kontrakt for et år, og så må vi se, hvad der sker, siger Tanya Nørgaard Ibsen.

På vej til sabbatår i Tyskland

Fakta

- PIU er for elever på handelsgymnasier og handelsskoler, som gerne vil til Tyskland.

- Man uddanner sig i løbet af et år til handels- eller kontorassistent.

- Når man har valgt, om man vil uddanne sig inden for kontor eller handel, matcher PIU elever og lærepladser.

- Man får løn under uddannelsen. Men ikke alle får samme løn: Anouks elevløn er eksempelvis 1300 euro om måneden, mens Tanyas er 750 euro. Til gengæld er der også stor forskel i leveomkostningerne de to steder, pigerne skal være.

- Det er muligt at søge økonomisk hjælp til eksempelvis flytning, hjemrejse etc fra AUB. Maks. støttebeløb er 32.000 kroner på et år.

- Man kan søge fonde om økonomisk støtte. Eksempelvis får Anouk Nijmeijer 8.000 kroner af Martin Pedersens Mindefond.

- Det er en god ide at have en opsparing at tage med til Tyskland, da elevlønnen ikke nødvendigvis kan dække alle udgifter i de store byer.

- Læs mere på piu.dk