Det er vildt smart. Vi kan både tage notater, chatte med vennerne, uploade et billede, tjekke de sociale medier samtidig med at læreren gennemgår teorierne i Afsætning.

Eller?

Nej, det kan man ikke.

Det var i hvert fald et af de klare budskaber, journalist og foredragsholder Søren Hebsgaard kom med, da han tirsdag holdt foredrag for alle elever på Gymnasiet HHX Ringkøbing.

Han viste filmklip, hvor en mand går direkte ind i en væg, fordi han sms’er, mens han går. En kvinde i et indkøbscenter falder ned i centrets springvand, fordi hun sms’er, mens hun går. En pige styrter på cykel, fordi hun filmer, mens hun cykler.

- Alle kan gå og cykle. Det er nemt. Så derfor tænker de, at de godt kan sms’e samtidig. Men det kan man ikke, lød det.

Lynhurtig udvikling

Den teknologiske udvikling er lynhurtig. Derfor er vi nødt til at tale om, hvordan normerne skal være, opfordrede Søren Hebsgaard.

Som forberedelse til foredraget havde han bedt eleverne svare på en stribe spørgsmål. Svarene var tankevækkende:

37 procent af drengene synes, de bruger deres telefon for meget. Seks procent synes, de bruger den alt for meget. For piger er de tilsvarende tal 68 og 17.

Et andet spørgsmål lød:

Din ven finder telefonen frem, mens du taler. Hvad gør du?

Over 50 procent bliver irriterede. Halvdelen af dem kommenterer det, mens den anden halvdel ikke siger noget. Cirka 25 procent snakker videre, mens lidt færre spørger, hvad vennen laver på telefonen – ikke irriteret.

Og 60 procent synes, deres venner bruger telefonen for meget.

- Men hvad er reglerne for jer? Er en fysisk samtale altid vigtigere end en samtale over skærmen? Må man have telefonen med ved bordet? Skal man kigge hinanden i øjnene, når man taler sammen, eller er det okay, at den ene kigger på sin skærm?

Tilgængelighed

Ved foredraget blev der jævnligt lagt op til debat om normerne omkring de ’smarte telefoner’. Et emne var tilgængelighed. Det viste sig nemlig i den forudgående lokale undersøgelse, at 16 procent af drengene og hele 41 procent af pigerne føler sig stressede. Stressede af de mange krav, der konstant møder dem i skolen og på skærmen. Det tal er meget højere end det tilsvarende tal på landsplan.

- Vi har skabt os en illusion om, at vi kan nå det hele. At vi skal være tilgængelige hele tiden. Men hvem siger, vi skal det? Hvorfor skal vi det, spurgte Søren Hebsgaard.

 Der er skabt en norm, hvor langt de fleste forventer, at man skal svare på sms, før der er gået et kvarter.

- Hvorfor tror du, at du skal være tilgængelig hele tiden? spurgte Søren Hebsgaard forsamlingen.

Svarene handlede om, at det i nødstilfælde er nødvendigt, at eksempelvis familien kan træffe en.

- Jeg medgiver, at beskeder kan være vigtige – men de haster altså ikke alle sammen. Så hvis der går en time, før I svarer, vil det ikke ændre sagen. For når I hele tiden har telefonen på jer, og den vibrerer, hver gang der sker noget – så bliver I tvunget til at tage en beslutning; Skal jeg tjekke den, skal jeg lade være. Hvad er der sket – skal jeg svare, eller kan jeg vente. De mange beslutninger koster energi. Derfor vil jeg give jer de næste to minutter til bare jer selv. Sluk telefonen. Læg den under jeres stol. Sid lige så stille, mens I lytter til den her musik og ser nogle flotte billeder. I skal intet andet, sagde han og tændte for musik og billeder.

Efter den lille øvelse blev eleverne mindet om, at det er et valg man altid har: At vælge telefonen fra.

- Når I venter på bussen – prøv at stå og kig på træerne. Vælg telefonfri tid, for I skal knække stress-kurven. Og der er ingen der siger, at man skal være on call hele tiden.

 Vælger du telefonfri tid i skolen for at kunne koncentrere dig om skolen og vennerne, og familien i en nødsituation har akut brug for at få fat i dig, kan de altid ringe til skolens kontor, hvor en sekretær så vil finde dig. 

Læg nu din telefon væk

Det er vildt smart. Vi kan både tage notater, chatte med vennerne, uploade et billede, tjekke de sociale medier samtidig med at læreren gennemgår teorierne i Afsætning.

Eller?

Nej, det kan man ikke.

Det var i hvert fald et af de klare budskaber, journalist og foredragsholder Søren Hebsgaard kom med, da han tirsdag holdt foredrag for alle elever på Gymnasiet HHX Ringkøbing.

Han viste filmklip, hvor en mand går direkte ind i en væg, fordi han sms’er, mens han går. En kvinde i et indkøbscenter falder ned i centrets springvand, fordi hun sms’er, mens hun går. En pige styrter på cykel, fordi hun filmer, mens hun cykler.

- Alle kan gå og cykle. Det er nemt. Så derfor tænker de, at de godt kan sms’e samtidig. Men det kan man ikke, lød det.

Lynhurtig udvikling

Den teknologiske udvikling er lynhurtig. Derfor er vi nødt til at tale om, hvordan normerne skal være, opfordrede Søren Hebsgaard.

Som forberedelse til foredraget havde han bedt eleverne svare på en stribe spørgsmål. Svarene var tankevækkende:

37 procent af drengene synes, de bruger deres telefon for meget. Seks procent synes, de bruger den alt for meget. For piger er de tilsvarende tal 68 og 17.

Et andet spørgsmål lød:

Din ven finder telefonen frem, mens du taler. Hvad gør du?

Over 50 procent bliver irriterede. Halvdelen af dem kommenterer det, mens den anden halvdel ikke siger noget. Cirka 25 procent snakker videre, mens lidt færre spørger, hvad vennen laver på telefonen – ikke irriteret.

Og 60 procent synes, deres venner bruger telefonen for meget.

- Men hvad er reglerne for jer? Er en fysisk samtale altid vigtigere end en samtale over skærmen? Må man have telefonen med ved bordet? Skal man kigge hinanden i øjnene, når man taler sammen, eller er det okay, at den ene kigger på sin skærm?

Tilgængelighed

Ved foredraget blev der jævnligt lagt op til debat om normerne omkring de ’smarte telefoner’. Et emne var tilgængelighed. Det viste sig nemlig i den forudgående lokale undersøgelse, at 16 procent af drengene og hele 41 procent af pigerne føler sig stressede. Stressede af de mange krav, der konstant møder dem i skolen og på skærmen. Det tal er meget højere end det tilsvarende tal på landsplan.

- Vi har skabt os en illusion om, at vi kan nå det hele. At vi skal være tilgængelige hele tiden. Men hvem siger, vi skal det? Hvorfor skal vi det, spurgte Søren Hebsgaard.

 Der er skabt en norm, hvor langt de fleste forventer, at man skal svare på sms, før der er gået et kvarter.

- Hvorfor tror du, at du skal være tilgængelig hele tiden? spurgte Søren Hebsgaard forsamlingen.

Svarene handlede om, at det i nødstilfælde er nødvendigt, at eksempelvis familien kan træffe en.

- Jeg medgiver, at beskeder kan være vigtige – men de haster altså ikke alle sammen. Så hvis der går en time, før I svarer, vil det ikke ændre sagen. For når I hele tiden har telefonen på jer, og den vibrerer, hver gang der sker noget – så bliver I tvunget til at tage en beslutning; Skal jeg tjekke den, skal jeg lade være. Hvad er der sket – skal jeg svare, eller kan jeg vente. De mange beslutninger koster energi. Derfor vil jeg give jer de næste to minutter til bare jer selv. Sluk telefonen. Læg den under jeres stol. Sid lige så stille, mens I lytter til den her musik og ser nogle flotte billeder. I skal intet andet, sagde han og tændte for musik og billeder.

Efter den lille øvelse blev eleverne mindet om, at det er et valg man altid har: At vælge telefonen fra.

- Når I venter på bussen – prøv at stå og kig på træerne. Vælg telefonfri tid, for I skal knække stress-kurven. Og der er ingen der siger, at man skal være on call hele tiden.

 Vælger du telefonfri tid i skolen for at kunne koncentrere dig om skolen og vennerne, og familien i en nødsituation har akut brug for at få fat i dig, kan de altid ringe til skolens kontor, hvor en sekretær så vil finde dig.