Studierejser

Vi lever i en globaliseret verden med grænseløse muligheder, som man ikke kan nøjes med at lære om i et klasselokale.
Derfor lægger Gymnasiet HHX Ringkøbing stor vægt på at give vores elever mulighed for at rejse ud i verden - både på kortere studieture og længere udlandsophold.

Introtur

I august/september er alle HH1-elever på en 2-dages introtur for at "ryste klassen sammen". De seneste skoleår er turen gået til Jesperhus, hvor programmet byder på forskellige aktiviteter og hygge.

Udlandsrejser

I ugen før påske tager HH2-eleverne på en studietur til udlandet. Rejsemålene er oftest forskellige for årgangens klasser. De seneste år er studieturene bl.a. gået til:

  • Barcelona
  • London
  • Prag
  • München
  • Budapest

Studieophold på HH3

På HH3 har du mulighed for studieophold i uge 41 og dele af uge 42.
Skolen betaler studieafgiften under opholdet, mens du selv skal betale for rejse og ophold.